Opslagstavle
Vælg:
23. september 2010
Alle
Skrevet af
Billeder af den nye institution.






Vi glæder os til vi flytter ind.
5. februar 2010
Alle
Skrevet af
 

Børnemiljøvurdering i Regnbuen Hunseby.

 

Børnemiljøvurdering i Lolland kommunes dagtilbud

 

Indledning:

 

Børnemiljøvurdering står centralt i dagtilbudsloven.

Dagtilbudsloven beskriver at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. En forudsætning for dette er blandt andet at der i dagtilbuddene er et godt børnemiljø.

 

Bestemmelsen om børnemiljøvurderinger findes i dagtilbudsloven § 12

 

§ 12

Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan.

Stk. 2

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.

Stk.3

Dagtilbuddets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.

Stk. 4.

For dagplejen udarbejdes vurderingen samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

§ 13

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen.

Stk. 2

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet

Stk.3

Dagtilbud kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.

 

 

 

Børneperspektiv

I Lolland kommunes dagtilbud tages børnemiljøvurderingen aktivt ind som et værdifuldt element i forhold til at sætte fokus på kvaliteten af dagtilbuddene. Med børnemiljøvurderingen har dagtilbuddene fået et redskab til udvikling af den pædagogiske praksis, fordi børnemiljøet skal undersøges i børneperspektiv, ud fra børnenes oplevelser og opfattelser af den pædagogiske kvalitet.

 

I vinteren 2009 gennemførte Dagtilbudssektoren et kompetenceudviklingsforløb ”Når børn og voksne lære sammen” med temaet Børnemiljøvurdering. På forløbet deltog en pædagog fra hvert af kommunens 26 dagtilbud samt to dagplejepædagoger. Kursusforløbet gav pædagogerne en grundlæggende viden om børnemiljøvurderingens lovgrundlag, metoder til dataindsamling, børneperspektivet samt konkrete redskaber og til udarbejdelse af handleplaner, aktiviteter og indsatser der understøtter udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø dagtilbuddet.

Pædagogerne som gennemførte kursusforløbet har i fremtiden titel som børnemiljøpædagoger og dermed ansvaret for hele tiden at sætte fokus på børnenes miljø i hverdagens praksis. Ligeledes er de som opfølgning på kurset blevet del af et fagligt børnemiljønetværk, som mødes to gange årligt og udveksler, samt får ny viden tilført omkring børnemiljø.

Dataindsamling

Der ligger ikke noget krav om hvilke materialer der anvendes til dataindsamling, når børnemiljøet i daginstitutionen skal kortlægges, men der præciseres tre områder som via kortlægning i børneperspektiv er genstand for vurdering:

 

Det fysiske børnemiljø – både ude og inde

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig blandt andet om muligheden for bevægelse, fordybelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold, der tilgodeser alle børn i dagtilbud.

 

Det psykiske børnemiljø

Det psykiske børnemiljø handler om relationer, om hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne.

I det psykiske børnemiljø er der fokus på at fællesskaber, venskaber, anerkendelse, omsorg, tillid, tryghed og medbestemmelse bidrager til trivsel hos det enkelte barn og i gruppen.

 

Det æstetiske børnemiljø

Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen, og har en betydning for om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være. Et sted som er inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt.

I det æstetiske børnemiljø sættes fokus på hvordan udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børnenes fantasi, udvikling, leg og læring.

 

Metode og proces planlægning:

 

Det er et krav at børnemiljøvurderingen skal være skriftlig. Derudover er der ingen formkrav.

 

Derfor er det en god ide at starte processen med en vurdering af formen.

Skal børnemiljøvurderingen være en selvstændig rapport, skal den indgå som et afsnit i læreplanen, eller sammentænkes med virksomhedsplan og læreplan som et selvstændigt afsnit i en samlet rapport.

 

Dernæst bør dagtilbuddet indkredse, hvad de forstår ved et godt børnemiljø og børneperspektiv og hvilke forventninger man har til processen.

 

Endelig bør der drøftes den konkrete organisering; Hvordan inddrages personalegruppen? Hvordan inddrages forældrebestyrelsen? Hvem gør hvad? Tidsplan for processen.

 

 

Processen består af følgende faser:

 

v      Kortlægning

v      Beskrivelse

v      Handlingsplan

v      Opfølgning

 

Til at understøtte Børnemiljøprocessen anbefaler Lolland kommunes dagtilbuds sektor at dagtilbuddene anvender basisværktøjerne fra DCUM;

 

v      Vejledning til udarbejdelse af børnemiljøvurdering

v      Pejlemærker for arbejdet med børnemiljøvurdering i dagtilbuddene

v      Opsamlingsskema til børnemiljøvurdering

 

v      Cafedebat

v      Dialogkort

I Regnbuen har leder og en pædagog arbejdet med børnemiljøvurderingen, hvor vi har taget det op på personalemøder og bestyrelsesmøder.

 

 

Kortlægning

 

Lolland kommune anbefaler at dagtilbuddene vælger blandt og anvender DCUM´s materialer, som alle er blevet præsenteret for;

 

v      Børneinterviews

v      Hvordan har du det i børnehaven?

v      Iagttagelsesskema

v      Optællingsskema

v      Relationsblomst

v      Relationsskema

v      Venskabsskema

v      Rundgangsskemaer

v      Undersøgelseskassen

 

 

Derudover kan anvendes materiale fra www.bm-termometeret.dk som supplerende materiale.

 

I Regnbuen valgte vi, for at få et overordnet indblik i børnenes vurdering af børnemiljøet i børnehaven af det fysiske, psykiske og æstetiske, at benytte interview med de ældste børn.

 

 

Beskrivelse af resultater

I denne fase forholder personalet sig til dataindsamlingen på alle tre områder, og forsøger at tolke ”børnenes stemmer” i forhold til hvad der skiller sig ud positivt og negativt.

 

Følgende spørgsmål bør altid være i spil i den samlede personalegruppe;

Hvad er anderledes end vi forventede?

Hvad er det vigtigste, som vi iagttog/hørte fra børnene?

Hvad blev vi inspireret til ved at indtage børnenes perspektiv

 

De konkrete beskrivelser fra vurderingen af datamaterialet skal fremgå at den samlede skriftlige børnemiljøvurdering.

 

 

Område

Beskrivelse

 

 

Det fysiske børnemiljø

 

Resultatet viste at børnene mangler plads til bevægelse, vilde lege og mulighed for at slappe af.

 

Det psykiske børnemiljø   

 

Resultatet viste at børnene generelt var glade for at gå i Regnbuen.

De fleste af børnene har det godt med de andre børn og de voksne Der var nogle af børnene som svarede ”ja” til at blive drillet, men alle børnene svarede at de altid fik hjælp af de voksne. 

 

Det æstetiske børnemiljø

 

Resultatet viste en general tilfredshed. En del børn så sig omkring før de svarede.

 

Handleplan

 

Handleplanen skal beskrive hvordan dagtilbuddet kan udvikle børnemiljøet på bestemte områder.

I Lolland kommunes dagtilbud arbejdes med handleplaner som beskriver tiltag både kortsigtet (hvad vi gør her og nu) og langsigtet. Handleplan laves i skemaform, som både beskriver den konkrete handling, rækkefølge og tidsramme og hvem der er ansvarlig for gennemførsel af tiltagne.

 

 

 

 

 

Områder

Handling

Kort sigt

Handling

Lang sigt

Tidsplan

Ansvarlige

Det fysiske børnemiljø

Vi har p.t. indrettet et stille rum.

Flytter til ny institution.

 

 

Det psykiske børnemiljø

Vi har haft relationer op på personalemøder.

Flytter til ny institution.

 

 

Det æstetiske børnemiljø

 

Flytter til ny institution.

 

 

 

 

Evaluering:

 

Beskriv her hvordan og hvornår i evaluerer jeres børnemiljøvurdering

Når I kommer til tidspunktet for evaluering – besvar da på evalueringsspørgsmålene

 

Tidsperspektivet er at børnemiljøvurderingerne skal evalueres minimum hvert 3. år, eller når der forekommer ændringer som har betydning for børnemiljøet.

 

I Lolland kommunes dagtilbud evalueres børnemiljøvurderingens handleplan en gang årligt i forbindelse med evaluering af læreplaner, for at sikre sammenhængen i den pædagogiske praksis.

 

I Lolland kommune anbefaler vi alle dagtilbud at anvende følgende evalueringsspørgsmål til evaluering børnemiljøvurderingen såvel som andre tiltag

 

 

Hvad har vi gjort?

 

I Regnbuen har vi brugt børneinterviews. Børnemiljø har været drøftet på personalemøderne.

Hvad har vi lært?      

 

Nogle af spørgsmålene forstod vores børn ikke, så vi valgte at omformulere spørgsmålet.

Hvad vil vi bruge det til?

 

 Vi vil bruge resultaterne til at sætte fokus på områder, hvis der er ekstra behov.

 

21. oktober 2009
Alle
Skrevet af
 

Information i tilfælde af smitte

 

Et barn/personale i daginstitutionen er smittet med influenza A (H1N1)

Hvad skal du gøre?

 

Hvis dit barn tilhører risikogruppen bør du kontakte barnets egen læge / vagtlæge og oplyse, at der i institutionen har været en person syg med den nye influenza.

 

Børn i risikogruppe er

børn under 2 år

børn med følgende:

Nedsat lungefunktion(cystisk fibrose), astma, hjertekarsygdomme, sukkersyge eller nedsat immunforsvar.

 

Tilhører dit barn ikke risikogruppen skal du ikke foretage dig yderligere, men være opmærksom på, om dit barn får influenza.

 

Influenzasymptomer er pludselig opstået feber over 38°, ondt i halsen, hoste og muskelsmerter. Diarré kan også forekomme.

 

Symptomer på influenza vil normalt vise sig inden for 7 dage, efter man har været udsat for smitte.

 

Bliver dit barn sygt, skal du ikke tage dit barn til lægen uden forudgående aftale, men kan ved behov kontakte egen læge / vagtlægen telefonisk.

Når du taler med lægen, skal du oplyse, at dit barn har været i kontakt med en person med influenza A (H1N1).

 

Syge børn må af hensyn til risiko for smittespredning ikke modtages i daginstitutionen, før de er raske.

 

Hvis dit barn ikke har influenzasymptomer, skal du ikke tage særlige forholdsregler. Raske børn kan bevæge sig rundt, som de plejer.

 

Forebyggelse af influenza smittespredning foregår ved

Hyppig håndvask med vand og sæbe,

Host eller nys i ærmet,

Bliv hjemme, hvis du er syg.

 

Der kan læses mere om influenza A (H1N1) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

 

 

Sundhedstjenesten Lolland kommune

21. oktober 2009
Alle
Skrevet af

Procedure for skoleudsættelse for kommende børn til 0. klasse

Som udgangspunkt påbegynder alle børn deres skolegang i det kalenderår,

hvor de fylder 6 år jf. folkeskolelovens § 34. Forældre kan søge om skoleudsættelse

med begrundelse i barnets udvikling jf. folkeskolelovens § 34 stk. 2.

Børne- og Skoleudvalget har den 1. oktober 2009 vedtaget følgende procedure,

hvis forældre ønsker skoleudsættelse for deres barn:

A.

Forældrene skal sende en ansøgning til skolesektorens administration inden 1.

februar det år, hvor barnet normalt skulle begynde i skolen. Ansøgningen skal

indeholde:

1. En udtalelse fra forældrene om begrundelse for skoleudsættelse.

2. En faglig vurdering fra barnets daginstitution med tilhørende pædagogisk

handleplan for, hvorledes barnet tænkes stimuleret til at blive skoleparat

til ordinært skoletilbud ved et års skoleudsættelse.

Skolesektoren har ansvar for, at et udvalg bestående af skolechefer og en repræsentant

fra PPR behandler ansøgningen ud fra en vurdering af, om barnet

har en forsinket udvikling, som forventes at kunne blive indhentet ved at blive

et år mere i dagtilbud. Forsinkelsen kan f.eks. skyldes sygdom eller sociale

vanskeligheder. Det skal bemærkes, at basale/grundlæggende vanskeligheder

ikke berettiger til skoleudsættelse. Vurderingen vil her være, at barnet optages

i 0. klasse med særligt tilrettelagt undervisning i integreret specialgruppe,

eller at barnet skal starte i en centerklasse.

B.

Hvis der er udsigt til, at barnet skal i 0. klasse i integreret specialgruppe eller

skal i centerklasse, har barnets daginstitution ansvar for at indstille barnet til

PPR inden 1. december kalenderåret før barnet er 6 år.

Hvis PPR herefter vurderer, at barnet kan stimuleres til ordinært skoletilbud

med støtte ved et års skoleudsættelse, skal PPR vurderingen vedlægges ansøgningen.

C.

Forældrene skal have svar på deres ansøgning om skoleudsættelse inden 1.

april.

Eventuelle klager over afgørelser om skoleudsættelse skal sendes til Støttesektoren

3. september 2008
Alle
Skrevet af Tonni/Kirsten

Hvordan er arbejdet med sprogvurdering

Iværksat i institutionen?

 

 

Regnbuen har valgt 2 medarbejder på kursus i: Når børn og voksne lærer sammen.

 

Hvordan får fagpersoner talt sig ind på hinanden?

 

Vi bruger hinanden i dagligdagen.

Vi tager det op på P. møder.

 

Hvilke projekter er der igangsat i institutionen?

 

Projektet bruger vi bl.a. ved rim og remser, sæbebobler, puste fjer og lave mundgymnastik.

 

 

Testen

 

Beskriv det generelle formål med sprogvurderingen for institutionen?

 

 

Forebyg tidlig indsats.

 

Hvordan gennemføres sprogvurderingen?

 

 

 

Trygge rammer, samt tryg ved den medarbejder der gennemfører testen.

 

Hvilke begrænsninger er der ved sprogvurderingen?

 

 

 

 Har barnet har en dårlig dag. Vurderer medarbejderen at testen udsættes.

 

Hvilke styrker og svagheder er der i f. t. sprogvurderingen?

 

 

 

 

 

Styrken: Den tidlig indsat og dokumentation.

Svagheder: Hvis barnet opgiver, eller forældrene siger nej.

 

Hvilke principper bygger formidlingen til forældrene på?

 

 

Nye børn/forældre skal informeres om sprogvurdering. Da det er vedtaget ved lov, oplyser vi forældrene om tilbudet.

Hvordan peger sprogvurdering frem mod pædagogiske tiltag?

 

Tidlig tværfagligt samarbejde.

Hvad vil i gøre hvis I føler at sprogvurdering ikke har givet et rigtigt resultat?

 

 

Inddrag forældrene. Dialogmøde m.m.

 

 

Hvem?

 

Er den/de der skal foretage sprogvurderingen fortrolig med materialet?

 

Ja, Da medarbejderne har været på kursus, og fået undervisning i materialet, samt set en DVD ang. Testen.

 

Hvordan sikres samarbejdet med det øvrige personale?

 

 

Fast punkt på personalemøde.

 

Hvordan bliver sprogvurdering afsæt for pædagogiske tiltag?

 

 

Obs. På de sårbare børn, og vores materiale.

 

Hvilke roller og hvilken arbejdsfordeling er der i institutionen i arbejdet med sprogvurdering?

 

 

2 medarbejder på kursus.

 

Hvordan er der sammenhæng til

Sundhedsplejerske?

Børnehaveklasse?

Skolefritidsordning?

 

 

Fast procedure.

 

 

Samarbejdet?

 

Hvilke rutiner sikre at talepædagogerne inddrages?

 

 

Ved dialog møde.

 

Hvilke rutiner sikre at forældrene inddrages?

 

 

God åben dialog og imødekommende over for forældrene.

 

Hvilke rutiner sikre at det øvrige personale

inddrages?

 

 

Personalemøder.

 

Hvilke rutiner sikre at distriktsteamet inddrages?

 

 

Lederen fra institutioner, PPR, Sundhedsplejerske, skolelederne, Høre – og talepædagog.

 

Hvordan skal formidlingen til forældrene udarbejdes?

 

 

 

Hjemmeside. Informationer fra børnehaven.

 

Hvordan inddrages forældrene i formuleringen af en handleplan?

 

Ved at forældrene høres og tager del i opgaven, ang. hvilke behov barnet har brug for, og hvordan vi opnår resultat.

 

Organisering af pædagogiske tiltag

 

Hvilke hovedpunkter skal en pædagogisk handleplan indeholde?

 

Det enkelte barns behov.

Fremgangsmåden

Resultater

Evaluering.

 

Hvor/hvordan kan talepædagogen vejlede?

 

 

Talepædagogen kan give råd, vejledning og redskaber til at arbejde med til det enkelte barn.

Hvordan kan forældrene støttes til at sætte fokus på barnets sproglige udvikling?

 

 

 At støtte forældrene ved hjælp af redskaber, der arbejdes med i børnehaven. 

 

Hvilke hovedpunkter skal en evalueringsplan indeholde?

 

 

Testen tages en gang.

Hvem tager testen.

Hvilke redskaber der arbejdes med.

 

Hvilke metoder bruges til at evaluere?

 

 

 

Pædagogisk handleark.

 

Hvem er tovholder på handleplaner og evalueringsplaner i din institution?

 

 

 

Pædagog Kirsten Andersen.

 

 

 

Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Regnbuen | Birkevænget 4 Hunseby | 4930 Maribo  | 54780657  | bhregnbuen@lolland.dk
Gør denne side til din startside